Sådan virker en ultralydskræmmer

Rotter er et stigende problem hele året rundt, og fra sensommeren begynder mus og mår for alvor at søge ind mod huse og haver, når temperaturen falder. Mange boligejere vil gerne holde skadedyrene væk uden gift og fælder, og det er her ultralydskræmmere kommer ind i billedet. Men hvordan virker teknologien egentlig, og kan man regne med den?

Her gennemgår vi fysikken og biologien bag ultralyd mod skadedyr, hvad der rent faktisk er dokumenteret, og hvordan Gnaversirenen bruger teknologien både i huset og i haven via forskellige typer af produkter.

Hvad er ultralyd, og hvorfor reagerer dyr på det?

Lyd er trykbølger i luften, og hvor høj eller lav en tone opleves, afhænger af frekvensen: hvor mange svingninger bølgen laver i sekundet, målt i hertz (Hz) eller kilohertz (kHz). Mennesker kan typisk høre lyd op til omkring 20 kHz. Over den grænse taler man om ultralyd, altså lyd med en frekvens, det menneskelige øre ikke kan opfatte.

Mange smådyr har et helt andet høreregister end os. Mus og rotter opfatter og udsender selv lyd langt op i ultralydsområdet, blandt andet når de kommunikerer indbyrdes. Mår ligger lavere i sin følsomhed end gnaverne, og flagermus navigerer og jager ved hjælp af ultralyd i form af ekkolokalisering. En lyd, der er fuldstændig lydløs for os, kan derfor opleves som skarp og forstyrrende for disse dyr, hvis frekvensen rammer deres følsomme område.

At kunne høre en frekvens er ikke det samme som at blive generet af den. Et dyrs følsomhed falder kraftigt i den yderste del af dets høreregister, og for mus og rotter ligger den skarpeste følsomhed netop i det bånd, de selv bruger til alarmkald. Derfor rammer Gnaversirenens frekvenser mus, rotter og mår i deres mest følsomme og adfærdsmæssigt ladede område. Hunde og katte kan nok opfatte noget af lyden, men langt ude i kanten af deres eget register, hvor den samme lydstyrke opleves meget svagere, hvis den overhovedet lægges mærke til.

Sådan er en ultralydskræmmer bygget op

En ultralydskræmmer er i sin kerne ganske enkel. Inde i enheden sidder en lille lydgiver, som oftest et piezoelektrisk element, der omdanner strøm til hurtige mekaniske svingninger og dermed lyd i det frekvensområde, apparatet er indstillet til. En styrekreds bestemmer, hvilken frekvens der sendes ud, og på flere apparater, herunder Gnaversirenen til huset, kan man vælge mellem flere indstillinger alt efter hvilket dyr man vil ramme: HIGH ligger på 30 til 60 kHz og rammer mus og rotter bedst, mens LOW ligger på 15 til 25 kHz og i højere grad rammer mår. Fordi flagermus selv navigerer med ultralyd i et bredt spektrum, påvirkes de af begge indstillinger, dog i varierende grad.

Noget, der er værd at kende, er, at ultralyd opfører sig som al anden lyd: det reflekteres, dæmpes og stoppes af faste overflader. Ultralyd bevæger sig ikke frit gennem massive vægge, døre eller store møbler. Det er ikke en svaghed ved teknologien, men en fysisk kendsgerning, og kender man den, er det let at placere enheden rigtigt og få fuldt udbytte af den.

Derfor virker ultralyd, når teknologien er skruet rigtigt sammen

Princippet holder, fordi det udnytter en reel biologisk forskel. Mus, rotter, mår og flagermus opfatter og reagerer på frekvenser, som mennesker slet ikke kan høre. Rammer lyden det rigtige frekvensområde for det pågældende dyr, opleves den som ubehagelig eller forstyrrende, og dyret søger væk fra kilden. Det er selve grundprincippet, og det bygger på, hvordan disse dyrs hørelse rent faktisk fungerer.

Den sædvanlige kritik og misforståelse

Den kritik, der ind imellem rejses mod ultralydsprodukter, handler næsten altid om billige apparater, der kun sender én fast, uforanderlig tone. Ligesom vi selv vænner os til en baggrundsstøj efter noget tid, kan dyr med tiden vænne sig til en lyd, der aldrig ændrer sig. Det er præcis den svaghed, Gnaversirenen er bygget til at undgå: husmodellen har to indstillinger, så du kan målrette lyden mod enten gnavere eller mår, og haveproduktet sender slet ikke en konstant tone. Det aktiveres kun, når bevægelsessensoren registrerer, at et dyr faktisk er i området, så oplevelsen for dyret bliver uforudsigelig i stedet for noget, det kan indstille sig på.

Skal du have mest muligt ud af løsningen, handler det om rigtig placering, ikke om teknologien i sig selv. Sæt enheden, så lyden kan brede sig uhindret i det område, den skal beskytte, kombiner gerne hus- og haveløsningen, så du dækker både bygningen og de områder udenfor, hvor dyrene først kommer forbi, og du har en effektiv, kemikaliefri barriere mod skadedyrene.

To måder at bruge ultralyd på: i huset og i haven

Et lukket rum og en åben have stiller vidt forskellige krav til, hvordan ultralyd bruges bedst. Derfor er de to Gnaversirenen-produkter bygget efter to forskellige principper.

Sådan får du mest ud af din ultralydskræmmer

Uanset om det er husmodellen eller haveproduktet, er placeringen afgørende. Enheden skal stå, så lyden har frit spil i det område, den skal beskytte, uden at store møbler, kasser eller vægge blokerer vejen. I større huse eller ved flere adgangsveje kan det være nødvendigt med mere end én enhed. Det giver ofte mening at kombinere husmodellen indendørs med haveproduktet udendørs, så man dækker både den faste bygning og de områder omkring huset, hvor dyrene først ankommer, som skure, terrasser og indkørsler.

Og så er det værd at huske: ultralyd virker bedst som forebyggelse, ikke som akutløsning når skaden allerede er sket. Tætning af revner og huller omkring sokkel, tag og kabelgennemføringer, samt at fjerne let tilgængelig mad og skjulesteder, gør stadig den største forskel for, om skadedyrene overhovedet finder området interessant.

Ofte stillede spørgsmål

Konklusion

Ultralyd er en effektiv, kemikaliefri måde at holde skadedyr væk på, når teknologien er bygget rigtigt og bruges rigtigt. Ved at forstå, hvordan lyden faktisk breder sig, både indendørs og udendørs, kan du vælge den rette løsning og placere den, så den gør mest gavn.